afmotten

Dutch

Verb

afmotten

1. (Brabantian) to clobber a person fiercely (with one's fists)

Conjugation

Conjugation of afmotten (weak, separable)

infinitive	afmotten
	main clause		subordinate clause
	present tense	past tense	present tense	past tense
1st person singular	mot af	motte af	afmot	afmotte
2nd person singular	mot af	motte af	afmot	afmotte
3rd person singular	mot af	motte af	afmot	afmotte
plural	motten af	motten af	afmotten	afmotten
subjunctive sing.1	motte af	motte af	afmotte	afmotte
subjunctive plur.1	motten af	motten af	afmotten	afmotten
imperative sing.	mot af
imperative plur.1	mot af
participles	afmottend	(hebben) afgemot
1) Archaic.

Synonyms

• ineenslagen
• bont en blauw slaan

Related terms

• mot

Anagrams

• motten af