emptor
Definition from Wiktionary, the free dictionary
Contents |
[edit] Latin
[edit] Noun
ēmptor (genitive ēmptōris); m, third declension
[edit] Inflection
| Number | Singular | Plural |
|---|---|---|
| nominative | ēmptor | ēmptōrēs |
| genitive | ēmptōris | ēmptōrum |
| dative | ēmptōrī | ēmptōribus |
| accusative | ēmptōrem | ēmptōrēs |
| ablative | ēmptōre | ēmptōribus |
| vocative | ēmptor | ēmptōrēs |