omogen
Definition from Wiktionary, the free dictionary
Contents |
Romanian[edit]
Etymology[edit]
From French homogène, German homogen.
Adjective[edit]
omogen 4 nom/acc forms
Declension[edit]
declension of omogen
| singular | plural | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| masculine | neuter | feminine | masculine | neuter | feminine | ||
| nominative/ accusative |
indefinite | omogen | omogenă | omogeni | omogene | ||
| definite | omogenul | omogena | omogenii | omogenele | |||
| genitive/ dative |
indefinite | omogen | omogene | omogeni | omogene | ||
| definite | omogenului | omogenei | omogenilor | omogenelor | |||
Swedish[edit]
Adjective[edit]
omogen