sværm
Jump to navigation
Jump to search
Danish[edit]
Etymology[edit]
From Old Norse svarmr (“swarm”), from Proto-Germanic *swarmaz, from Proto-Indo-European *swer- (“to buzz, hum”).
Pronunciation[edit]
Noun[edit]
sværm c (singular definite sværmen, plural indefinite sværme)
Inflection[edit]
Declension of sværm
Related terms[edit]
- sværme (verb)
- sværmer c
- sværmeri n
- sværmerisk (adjective)