bemærke

Danish

Etymology

From be- +‎ mærke. Compare German bemerken.

Verb

bemærke (imperative bemærk, infinitive at bemærke, present tense bemærker, past tense bemærkede, perfect tense bemærket)

to notice
to perceive
to observe
to remark

Conjugation

Conjugation of bemærke

	active	passive
infinitive	bemærke	bemærkes
present	bemærker	bemærkes
past	bemærkede	bemærkedes
imperative	bemærk	—

	participle
present	-
past	(have / havde / er / var) bemærket
gerund	bemærken

Derived terms

References

“bemærke” in Den Danske Ordbog
“bemærke” in Ordbog over det danske Sprog