jævne

Danish

Etymology

From Old Danish iæfnæ, from Old Norse jafna.

Pronunciation

• IPA^(key): [ˈjɛwnə]

Verb

jævne (imperative jævn, infinitive at jævne, present tense jævner, past tense jævnede, perfect tense jævnet)

1. to make (something) flat, even and smooth, to level out

   Coordinate terms: planere, glatte

2. to thicken (e.g. sauce or soup).

   Coordinate term: legere

Conjugation

Conjugation of jævne

active passive present jævner jævnes past jævnede jævnedes infinitive jævne jævnes imperative jævn — participle present - past jævnet (auxiliary verb have) gerund —

Derived terms

• jævning
• udjævne

References

• “jævne” in Den Danske Ordbog
• “jævne” in Ordbog over det danske Sprog