mærkværdig
Jump to navigation
Jump to search
Danish[edit]
Etymology[edit]
From mærke (“to notice”) + værdig (“worthy”), calque of German merkwürdig.
Pronunciation[edit]
Adjective[edit]
mærkværdig (neuter mærkværdigt, plural and definite singular attributive mærkværdige)
Inflection[edit]
| Inflection of mærkværdig | |||
|---|---|---|---|
| Positive | Comparative | Superlative | |
| Indefinte common singular | mærkværdig | mærkværdigere | mærkværdigst2 |
| Indefinite neuter singular | mærkværdigt | mærkværdigere | mærkværdigst2 |
| Plural | mærkværdige | mærkværdigere | mærkværdigst2 |
| Definite attributive1 | mærkværdige | mærkværdigere | mærkværdigste |
| 1) When an adjective is applied predicatively to something definite, the corresponding "indefinite" form is used. 2) The "indefinite" superlatives may not be used attributively. | |||
Adverb[edit]
mærkværdig or mærkværdigt