Jump to content

recognoscer

From Wiktionary, the free dictionary

Interlingua

[edit]

Pronunciation

[edit]
  • IPA(key): /re.koɡ.nosˈt͡ser/, /-ser/

Verb

[edit]

recognoscer

  1. (transitive) to recognize

Conjugation

[edit]
    Conjugation of recognoscer
infinitive recognoscer
participle present perfect
recognoscente recognosciterecognite
active simple perfect
present recognosce ha recognoscite
past recognosceva habeva recognoscite
future recognoscera habera recognoscite
conditional recognoscerea haberea recognoscite
imperative recognosce
passive simple perfect
present es recognoscite ha essite recognoscite
past esseva recognoscite habeva essite recognoscite
future essera recognoscite habera essite recognoscite
conditional esserea recognoscite haberea essite recognoscite
imperative sia recognoscite

Derived terms

[edit]

Further reading

[edit]
  • Alexander Gode (1951), Interlingua-English: A Dictionary of the International Language, New York: Storm Publishers, →OL