retfærdiggøre

Danish

Etymology

From retfærdig +‎ gøre.

Verb

retfærdiggøre (imperative retfærdiggør, infinitive at retfærdiggøre, present tense retfærdiggør, past tense retfærdiggjorde, perfect tense retfærdiggjort)

1. to justify

   Synonym: berettige

2. (reflexive) to vindicate (oneself)

Conjugation

Conjugation of retfærdiggøre

active passive infinitive retfærdiggøre retfærdiggøres present retfærdiggør retfærdiggøres past retfærdiggjorde retfærdiggjordes imperative retfærdiggør — participle present retfærdiggørende past (have / havde) retfærdiggjort gerund retfærdiggøren

Derived terms

• retfærdiggørelse

References

• “retfærdiggøre” in Den Danske Ordbog
• “retfærdiggøre” in Ordbog over det danske Sprog