skæmte

Danish

Etymology

From Old Danish skiæmtæ, from Old Norse skemta, from Proto-Germanic *skammatjaną (“to make short, briefen”). Cognate with Icelandic skemmta, Norwegian Nynorsk skjemta, Swedish skämta, and Faroese skemta.

Pronunciation

• IPA^(key): [ˈsɡ̊ɛmd̥ə]

Verb

skæmte (imperative skæmt, infinitive at skæmte, present tense skæmter, past tense skæmtede, perfect tense skæmtet)

1. to joke
2. to jest
3. to tease

Conjugation

Conjugation of skæmte

active passive present skæmter skæmtes past skæmtede skæmtedes infinitive skæmte skæmtes imperative skæmt — participle present skæmtende past skæmtet (auxiliary verb have) gerund skæmten

Synonyms

• spøge

Derived terms

• skæmtsom
• skæmt
• skæmtevise

References

• “skæmte” in Den Danske Ordbog
• “skæmte” in Ordbog over det danske Sprog