stænke

Danish

Etymology

From Old Danish stænkæ, from Old Norse støkkva.

Verb

stænke (imperative stænk, infinitive at stænke, present tense stænker, past tense stænkede, perfect tense stænket)

1. to sprinkle
2. to splash
3. to spray
4. to spatter

Conjugation

Conjugation of stænke

active passive present stænker stænkes past stænkede — infinitive stænke stænkes imperative stænk — participle present stænkende past stænket (auxiliary verb have) gerund —

Derived terms

• stænkning
• overstænke

References

• “stænke” in Den Danske Ordbog
• “stænke” in Ordbog over det danske Sprog