vandringsmand

Danish

Etymology

vandring (“wandering, traveling”) +‎ mand (“man”)

Noun

vandringsmand c (singular definite vandringsmanden, plural indefinite vandringsmænd)

1. (dated) male traveler

Declension

Declension of vandringsmand

common gender	singular		plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	vandringsmand	vandringsmanden	vandringsmænd	vandringsmændene
genitive	vandringsmands	vandringsmandens	vandringsmænds	vandringsmændenes

References

• “vandringsmand” in Den Danske Ordbog