jagt

Danish

Etymology 1

From Middle Low German jacht.

Noun

jagt c (singular definite jagten, plural indefinite jagter)

1. hunting, shooting
2. hunt, pursuit

Inflection

Declension of jagt

common gender	Singular		Plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	jagt	jagten	jagter	jagterne
genitive	jagts	jagtens	jagters	jagternes

Derived terms

• jagtbytte
• jagte
• jagtgevær
• jagthund
• jagthytte
• jagtret
• jagttegn

 

Etymology 2

From Dutch jacht (“yacht”).

Alternative forms

• yacht

Noun

jagt c (singular definite jagten, plural indefinite jagter)

1. Obsolete spelling of yacht.
   • 1839, Carl L. Harboe, Dansk Marine-ordbog, page 378:

     Spantets Höide paa Kjölen faaes ved at multiplicere tykkelsen ud og ind af Skibets Spanter ved Dækket, ... paa Skonnerter og Jagter med 1 . 80.

     (please add an English translation of this quotation)

   • 1806, Danske magazin: indeholden bidrag til den danske histories og det danske sprogs oplysning, page 22:

     Imidlertid kom 2 Svenske Jagter ud fra Slottet og vilde entret hannem, hvilke han forjagede, og med det samme kom løs.

     (please add an English translation of this quotation)

   • 1784, Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab.., Nye samling af det Kongelige Norske Videnskabers Selskabs skrifter, page 470:

     Det første, jeg da foretager mig, ere de store Jagter eller Fartøier, som her nødvendig maae haves, for at bringe deres Fiskes Vahre til Kiøbstaden Bergen saa og andre Steder; hvilke Jagter ere fra 8 til 40 Læster drægtige.

     (please add an English translation of this quotation)

Inflection

Declension of jagt

common gender	Singular		Plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	jagt	jagten	jagter	jagterne
genitive	jagts	jagtens	jagters	jagternes

German

Pronunciation

• IPA^(key): /jaːkt/
• IPA^(key): /jaːxt/ (northern and central Germany; now chiefly colloquial)

• Audio:

  (file)

• Rhymes: -aːkt
• Homophone: Jagd (standard, otherwise one pronunciation)

Verb

jagt

1. inflection of jagen:
   1. third-person singular present
   2. second-person plural present
   3. plural imperative

Norwegian Nynorsk

Noun

jagt f (definite singular jagti, indefinite plural jagter, definite plural jagterne or jagtene)

1. (pre-1917) alternative form of jakt