træk

Danish

Pronunciation

• IPA^(key): /trɛk/, [ˈtˢʁ̥aɡ̊]

Etymology 1

Derived from the verb trække.

Noun

træk n (singular definite trækket, plural indefinite træk)

1. pull (the act of pulling)
2. touch, feature, trait (characteristic element)
3. move (in a game or strategy)
4. migration, flight (of birds)
5. withdrawal (from an account)
6. snatch (in weightlifting)

Declension

Declension of træk

neuter gender	Singular		Plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	træk	trækket	træk	trækkene
genitive	træks	trækkets	træks	trækkenes

Noun

træk c (singular definite trækken, not used in plural form)

1. draft, draught (current of air)

Declension

Declension of træk

common gender	Singular
	indefinite	definite
nominative	træk	trækken
genitive	træks	trækkens

Etymology 2

See the etymology of the corresponding lemma form.

Verb

træk

1. imperative of trække