kværke

Danish

Etymology

From the dated kværk (“throat”).

Pronunciation

• IPA^(key): /kvɛrɡə/, [ˈkʰvæɐ̯ɡ̊ə]

Verb

kværke (imperative kværk, infinitive at kværke, present tense kværker, past tense kværkede, perfect tense er/har kværket)

1. to throttle (strangle or choke someone)

Conjugation

Conjugation of kværke

	Active	Passive
Infinitive	kværke	kværkes
Present tense	kværker	kværkes
Past tense	kværkede	kværkedes
Imperative	kværk	-
Participle
Present	kværkende
Past	kværket
Gerund	kværken

Derived terms

• kværkning