strækkia

Old Swedish

Etymology

From Middle Low German strecken, from Old Saxon *strekkian.

Verb

strækkia

1. to stretch

Conjugation

Conjugation of strækkia (weak)

	present			past
infinitive	strækkia			—
participle	strækkiandi, strækkiande			strækter
active voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	strækkir	strækki, strække	—	strækti, strækte	strækti, strækte
þū	strækkir	strækki, strække	stræk	strækti, strækte	strækti, strækte
han	strækkir	strækki, strække	—	strækti, strækte	strækti, strækte
vīr	strækkium, strækkiom	strækkium, strækkiom	strækkium, strækkiom	stræktum, stræktom	stræktum, stræktom
īr	strækkin	strækkin	strækkin	stræktin	stræktin
þēr	strækkia	strækkin	—	stræktu, strækto	stræktin
mediopassive voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	strækkis	strækkis, strækkes	—	stræktis, stræktes	stræktis, stræktes
þū	strækkis	strækkis, strækkes	—	stræktis, stræktes	stræktis, stræktes
han	strækkis	strækkis, strækkes	—	stræktis, stræktes	stræktis, stræktes
vīr	strækkiums, strækkioms	strækkiums, strækkioms	—	stræktums, stræktoms	stræktums, stræktoms
īr	strækkins	strækkins	—	stræktins	stræktins
þēr	strækkias	strækkins	—	stræktus, stræktos	stræktins

Descendants

• Swedish: sträcka