døgenigt

From Wiktionary, the free dictionary
Jump to navigation Jump to search

Danish

[edit]

Etymology

[edit]

Of West Germanic origin, compare Dutch deugniet, German Taugenichts.

Noun

[edit]

døgenigt c (singular definite døgenigten, plural indefinite døgenigte)

  1. lazy person
    • 2015, Sven Hazel, Frontkammerater: Dansk udgave, MHABooks, →ISBN:
      I trygler den hellige Gud om hjælp, sådan en flok døgenigte, men Vorherre vil ikke have noget med jer at gøre.
      (please add an English translation of this quotation)
    • 2016, Kjeld Abell, Kameliadamen, Lindhardt og Ringhof, →ISBN:
      Her åbner man sit hus for en flok døgenigte der ikke véd hvordan de skal slå tiden ihjel, det er den tak man får.
      (please add an English translation of this quotation)
    • 2016, Maria Helleberg, Lucrezias ægteskab, Lindhardt og Ringhof, →ISBN:
      Men han var vant til at være den første i enhver forsamling, og mine venner de unge rige romerske døgenigte opfattede ham som en provinsiel pralhals, hvilket gjorde ham rasende.
      (please add an English translation of this quotation)
    • 2016, Mario Puzo, Sicilianeren, Lindhardt og Ringhof, →ISBN:
      Det var ikke en sag for begærlige amatører eller forvirrede dovne døgenigte der vægrede sig ved at arbejde for føden.
      (please add an English translation of this quotation)

Declension

[edit]

Further reading

[edit]