forlængia

Old Swedish

Verb

forlængia

1. to expand, to elongate, to extend, to make longer

Conjugation

Conjugation of forlængia (weak)

	present			past
infinitive	forlængia			—
participle	forlængiandi, forlængiande			forlængder
active voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	forlængir	forlængi, forlænge	—	forlængdi, forlængde	forlængdi, forlængde
þū	forlængir	forlængi, forlænge	forlæng	forlængdi, forlængde	forlængdi, forlængde
han	forlængir	forlængi, forlænge	—	forlængdi, forlængde	forlængdi, forlængde
vīr	forlængium, forlængiom	forlængium, forlængiom	forlængium, forlængiom	forlængdum, forlængdom	forlængdum, forlængdom
īr	forlængin	forlængin	forlængin	forlængdin	forlængdin
þēr	forlængia	forlængin	—	forlængdu, forlængdo	forlængdin
mediopassive voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	forlængis	forlængis, forlænges	—	forlængdis, forlængdes	forlængdis, forlængdes
þū	forlængis	forlængis, forlænges	—	forlængdis, forlængdes	forlængdis, forlængdes
han	forlængis	forlængis, forlænges	—	forlængdis, forlængdes	forlængdis, forlængdes
vīr	forlængiums, forlængioms	forlængiums, forlængioms	—	forlængdums, forlængdoms	forlængdums, forlængdoms
īr	forlængins	forlængins	—	forlængdins	forlængdins
þēr	forlængias	forlængins	—	forlængdus, forlængdos	forlængdins

Descendants

• Swedish: förlänga