daverend

From Wiktionary, the free dictionary
Jump to navigation Jump to search

Dutch[edit]

Etymology[edit]

From daveren.

Pronunciation[edit]

  • IPA(key): /ˈdaːvərənt/
  • (file)
  • Hyphenation: da‧ve‧rend

Adjective[edit]

daverend (comparative daverender, superlative daverendst)

  1. resounding, tremendous, enormous
    De partij behaalde een daverende overwinning in Tietjerksteradeel.
    The candidate obtained a resounding victory in Tytjerksteradiel.

Usage notes[edit]

Used mainly attributively, in particular with nouns denoting success, applause or laughter.

Declension[edit]

Inflection of daverend
uninflected daverend
inflected daverende
comparative daverender
positive comparative superlative
predicative/adverbial daverend daverender het daverendst
het daverendste
indefinite m./f. sing. daverende daverendere daverendste
n. sing. daverend daverender daverendste
plural daverende daverendere daverendste
definite daverende daverendere daverendste
partitive daverends daverenders

Synonyms[edit]

Participle[edit]

daverend

  1. present participle of daveren

Declension[edit]

Inflection of daverend
uninflected daverend
inflected daverende
positive
predicative/adverbial daverend
daverende
indefinite m./f. sing. daverende
n. sing. daverend
plural daverende
definite daverende
partitive daverends

Anagrams[edit]