højtaler

From Wiktionary, the free dictionary
Jump to navigation Jump to search

Danish[edit]

Alternative forms[edit]

Etymology[edit]

From høj (“loud”) +‎ taler (“speaker”), a calque of English loudspeaker and German Lautsprecher.[1]

Pronunciation[edit]

  • IPA(key): /højtaːlər/, [ˈhʌjˌtˢæːlɐ], [ˈhʌjˌtˢæːˀlɐ]

Noun[edit]

højtaler c (singular definite højtaleren, plural indefinite højtalere)

  1. loudspeaker (transducer)
  2. loudspeaker (encasing)

Inflection[edit]

Declension of højtaler
common
gender 		Singular Plural
indefinite definite indefinite definite
nominative højtaler højtaleren højtalere højtalerne
genitive højtalers højtalerens højtaleres højtalernes

References[edit]

  1. ^ “højtaler” in Den Danske Ordbog

Further reading[edit]

Retrieved from "https://en.wiktionary.org/w/index.php?title=højtaler&oldid=67393705"