forhøje

Danish

Etymology

From for- +‎ høje (“obsolete: heighten”), from Middle Low German vorhōgen.

Pronunciation

• IPA^(key): /fɔrhɔjə/, [fʌˈhʌjˀə]

Verb

forhøje (imperative forhøj, infinitive at forhøje, present tense forhøjer, past tense forhøjede, perfect tense er/har forhøjet)

1. raise, rise, increase
2. heighten, add to, enhance

Derived terms

• forhøjelse
• forhøjning