welig

From Wiktionary, the free dictionary
Jump to navigation Jump to search

Afrikaans

[edit]

Adjective

[edit]

welig (attributive welige, comparative weliger, superlative weligste)

  1. luxuriant, lush

Dutch

[edit]

Etymology

[edit]

From Middle Dutch welich, from Old Dutch *welag, from Proto-West Germanic *welag. Equivalent to wel +‎ -ig.

Pronunciation

[edit]
  • Audio:(file)

Adjective

[edit]

welig (comparative weliger, superlative weligst)

  1. luxuriant

Inflection

[edit]
Declension of welig
uninflected welig
inflected welige
comparative weliger
positive comparative superlative
predicative/adverbial welig weliger het weligst
het weligste
indefinite m./f. sing. welige weligere weligste
n. sing. welig weliger weligste
plural welige weligere weligste
definite welige weligere weligste
partitive weligs weligers

Synonyms

[edit]

Derived terms

[edit]

Middle English

[edit]

Adjective

[edit]

welig

  1. (Early Middle English) Alternative form of wely

Old English

[edit]

Alternative forms

[edit]

Etymology 1

[edit]

From Proto-West Germanic *wilig.

Pronunciation

[edit]
  • IPA(key): /ˈwe.liɡ/, [ˈwe.liɣ]

Noun

[edit]

welig m

  1. (botany) willow
Inflection
[edit]
[edit]
Descendants
[edit]

Etymology 2

[edit]

Adjective

[edit]

weliġ (superlative weliġost)

  1. wealthy, rich
Declension
[edit]