hæster

Old Swedish

Etymology

From Old Norse hestr, from Proto-Germanic *hangistaz.

Noun

hæster m

1. horse

Declension

  Declension of hæster (strong a-stem)

masculine	singular		plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	hæster	hæstrin	hæstar	hæstanir, hæstaner
accusative	hæst	hæstin	hæsta	hæstana
dative	hæsti, hæste	hæstinum, hæstenom	hæstum, hæstom	hæstumin, hæstomen
genitive	hæsts	hæstsins	hæsta	hæstanna

Descendants

• Swedish: häst