ræsonnere

Danish

Etymology

From French raisonner, derived from raison (hence Danish ræson).

Pronunciation

• IPA^(key): /rɛsoneːˀrə/, [ʁæsoˈneˀɐ]
• Homophone: resonere

Verb

ræsonnere (past tense ræsonnerede, past participle ræsonneret)

1. to reason
2. to consider

Conjugation

Inflection of ræsonnere

	present	past
simple	ræsonnerer	ræsonnerede
perfect	har ræsonneret	havde ræsonneret
passive	ræsonneres	ræsonneredes
participle	ræsonnerende	ræsonneret
imperative	ræsonner	—
infinitive	ræsonnere	—
auxiliary verb	have	—
gerund	ræsonneren	—

References

• “ræsonnere” in Den Danske Ordbog