intuere
Danish
Verb
intuere (imperative intuer, infinitive at intuere, present tense intuerer, past tense intuerede, perfect tense har intueret)
- to intuit
- 2001, Conni-Kay Jørgensen, Var det ikke nok med Iliaden?: en filosofisk læsning af Carolo Emilio Gaddas forfatterskab →ISBN
- Romanen slutter som sagt med en ny tankes opståen, nærmere bestemt sker der det, at Ingravallo intuerer, hvem morderen er, uden at kunne vide, endsige bevise det.
- As has been noted, the novel ends with the formation of a new thought, more precisely, what happens is that Ingravallo intuits who the murderer is, without being able to know, let alone prove it.
- Romanen slutter som sagt med en ny tankes opståen, nærmere bestemt sker der det, at Ingravallo intuerer, hvem morderen er, uden at kunne vide, endsige bevise det.
- 1964, Bent Schultzer, Direktiv Idealisme
- De intuerede sandheder er absolutte, de sandheder, der ved deduktion afledes deraf, er derimod relative (»respektive«) ...
- The intuited truths are absolute, the truths, that are derived hence by deduction, on the other hand, are relative (»respective«) ...
- De intuerede sandheder er absolutte, de sandheder, der ved deduktion afledes deraf, er derimod relative (»respektive«) ...
- 2001, Conni-Kay Jørgensen, Var det ikke nok med Iliaden?: en filosofisk læsning af Carolo Emilio Gaddas forfatterskab →ISBN
Related terms
Latin
Verb
(deprecated template usage) intuēre