døver

Old Swedish

Etymology

From Old Norse daufr, from Proto-Germanic *daubaz.

Adjective

dø̄ver

1. deaf

Declension

Declension of dø̄ver (strong)

singular	masculine	feminine	neuter
nominative	dø̄ver	dø̄f	dø̄ft
accusative	dø̄van	dø̄va	dø̄ft
dative	dø̄vum dø̄vom	dø̄fri dø̄fri	dø̄vu dø̄vo
genitive	dø̄fs	dø̄frar	dø̄fs
plural	masculine	feminine	neuter
nominative	dø̄vir dø̄ver	dø̄var	dø̄f
accusative	dø̄va	dø̄var	dø̄f
dative	dø̄vum dø̄vom	dø̄vum dø̄vom	dø̄vum dø̄vom
genitive	dø̄fra dø̄fra	dø̄fra dø̄fra	dø̄fra dø̄fra

Declension of dø̄ver (weak)

singular	masculine	feminine	neuter
nominative	dø̄vi dø̄ve	dø̄va	dø̄va
accusative	dø̄va	dø̄vu dø̄vo	dø̄va
dative	dø̄va	dø̄vu dø̄vo	dø̄va
genitive	dø̄va	dø̄vu dø̄vo	dø̄va
plural	masculine	feminine	neuter
nominative	dø̄vu dø̄vo	dø̄vu dø̄vo	dø̄vu dø̄vo
accusative	dø̄vu dø̄vo	dø̄vu dø̄vo	dø̄vu dø̄vo
dative	dø̄vu dø̄vo	dø̄vu dø̄vo	dø̄vu dø̄vo
genitive	dø̄vu dø̄vo	dø̄vu dø̄vo	dø̄vu dø̄vo

Descendants

• Swedish: döv