kæp

Danish

Etymology

From Old Norse keppr.

Pronunciation

• IPA^(key): /kɛp/, [kʰɛb̥]

Noun

kæp c (singular definite kæppen, plural indefinite kæppe)

1. stick
2. switch
3. penis
   • 2015, Jessie Burton, Dukkemageren, Politikens Forlag (→ISBN)

     Hendes mor har fortalt hende, hvad hustruer kan forvente sig – en smertende, stiv kæp, håbet om at det hurtigt er overstået, det våde mellem ens ben. Der er tilstrækkeligt mange væddere og får i Assendelft til, at hun ved præcis, hvad der sker.

   • 2018, Stephanie Laurens, To eventyrlystne hjerter, Förlaget Harlequin AB (→ISBN)

     Hans erektion var en stiv kæp, der pressede sig mod hendes bløde mave. Hun ville have ham, og han ville have hende. Hun så ikke nogen grund til at udskyde det længere. Et sekund senere havde hun løsnet knapperne ved hans bæltested.

Inflection

Declension of kæp

common gender	Singular		Plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	kæp	kæppen	kæppe	kæppene
genitive	kæps	kæppens	kæppes	kæppenes