udstråle

Danish

Etymology

ud ("out") + stråle ("to beam")

Verb

udstråle (imperative udstrål, infinitive at udstråle, present tense udstråler, past tense udstrålede, perfect tense har udstrålet)

1. to irradiate

Conjugation

Conjugation of udstråle

	Active	Passive
Infinitive	udstråle	udstråles
Present tense	udstråler	udstråles
Past tense	udstrålede	udstråledes
Imperative	udstrål	-
Participle
Present	udstrålende
Past	udstrålet
Gerund	udstrålen

References

• “udstråle” in Den Danske Ordbog