bekvem

From Wiktionary, the free dictionary
Jump to navigation Jump to search

Danish[edit]

Etymology[edit]

From Middle Low German bequēme, bequāme ("appropriate", "functional", "obedient", "comfortable"), related to German bequem and Dutch bekwaam.

Pronunciation[edit]

IPA(key): [b̥eˈkʰvɛmˀ]

Adjective[edit]

bekvem

  1. providing physical comfort; comfortable
  2. (sometimes derogatory) convenient
    • 2009, Poul Erik Tøjner, Per Kirkeby: maleri[1], page 108:
      Forestillingen er bekvem. Den er bekvem for maleriets ulykkelige elskere, fordi den tilbyder et kunsthistorisk velbeskrevet rum, men den er tillige bekvem for maleriets fjender (...)
      The idea is convenient. It is convenient for the unhappy admirers of the painting, as it offers an art-historically well-described dimension, but it is also convenient for the haters of the painting (...)
    • 2010, Tove Tybjerg, Religionsforskningen før og nu, 1st volume[2], page 114:
      At den evolutionistiske tænkemåde var bekvem, og måske ekstra bekvem for en kolonimagt som England, er ikke vanskeligt at se (...)
      That the evolutionary way of thinking was convenient, and perhaps particularly convenient to a colonial power such as England, is not difficult to see (...)
  3. (of earth) ready to be cultivated

Inflection[edit]

Inflection of bekvem
Positive Comparative Superlative
Indefinte common singular bekvem bekvemmere bekvemmest2
Indefinite neuter singular bekvemt bekvemmere bekvemmest2
Plural bekvemme bekvemmere bekvemmest2
Definite attributive1 bekvemme bekvemmere bekvemmeste
1) When an adjective is applied predicatively to something definite, the corresponding "indefinite" form is used.
2) The "indefinite" superlatives may not be used attributively.

References[edit]