karske

From Wiktionary, the free dictionary
Jump to navigation Jump to search

Estonian[edit]

Etymology[edit]

From Middle Low German karsch.

Adjective[edit]

karske (genitive karske, partitive karkset, comparative karskem, superlative kõige karskem)

  1. teetotal, not drinking alcohol
  2. pure, virtuous, chaste, fresh

Inflection[edit]

Declension of karske (ÕS type 1/ohutu, no gradation)
singular plural
nominative karske karsked
accusative nom.
gen. karske
genitive karskete
partitive karsket karskeid
illative karskesse karsketesse
karskeisse
inessive karskes karsketes
karskeis
elative karskest karsketest
karskeist
allative karskele karsketele
karskeile
adessive karskel karsketel
karskeil
ablative karskelt karsketelt
karskeilt
translative karskeks karsketeks
karskeiks
terminative karskeni karsketeni
essive karskena karsketena
abessive karsketa karsketeta
comitative karskega karsketega

Derived terms[edit]

Norwegian Bokmål[edit]

Pronunciation[edit]

  • IPA(key): /ˈkaʂkə/, /ˈkaʁskə/
  • (file)
  • Rhymes: -aʂkə, -aʁskə, -arskə
  • Hyphenation: kars‧ke

Adjective[edit]

karske

  1. definite singular of karsk
  2. plural of karsk

Anagrams[edit]