sejre

From Wiktionary, the free dictionary
Jump to navigation Jump to search

Danish[edit]

Pronunciation[edit]

  • IPA(key): /sajrə/, [ˈsɑjʁɐ]

Etymology 1[edit]

From Old Norse sigra (“win”), from Proto-Germanic *sigizōną. Derived from the noun *segaz (whence sejr).

Verb[edit]

sejre (imperative sejr, infinitive at sejre, present tense sejrer, past tense sejrede, perfect tense har sejret)

  1. to win
  2. to prevail, triumph
Conjugation[edit]
Inflection of sejre
present past
simple sejrer sejrede
perfect har sejret havde sejret
passive sejres sejredes
participle sejrende sejret
imperative sejr —
infinitive sejre —
auxiliary verb have —
gerund sejren —
Synonyms[edit]
Antonyms[edit]

Etymology 2[edit]

See the etymology of the corresponding lemma form.

Noun[edit]

sejre c

  1. indefinite plural of sejr
Retrieved from "https://en.wiktionary.org/w/index.php?title=sejre&oldid=78358389"