øje

See also: oje, ọjẹ, and OjE

Danish

Etymology

From Old Danish øghæ, from Old Norse auga, from Proto-Germanic *augô, cognate with Swedish öga, English eye, German Auge. The Germanic noun ultimately goes back to Proto-Indo-European *h₃ekʷ- (“eye; to see”), cf. Latin oculus (“eye”).

Pronunciation

• IPA^(key): /ɔjə/, [ˈʌjə], [ˈʌːɪ]

• Audio:

  (file)

Noun

øje n (singular definite øjet, plural indefinite øjne)

1. (anatomy) eye

Declension

Declension of øje

neuter gender	singular		plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	øje	øjet	øjne	øjnene
genitive	øjes	øjets	øjnes	øjnenes

Derived terms

• blåt øje
• falde i øjnene
• gøre store øjne
• have et godt øje til
• lave øjne til
• lukke øjnene for
• tigerøje
• under fire øjne
• øjeblik
• øjebæ
• øjelåg, øjenlåg
• øjenbryn
• øjendråber
• øjenfarve
• øjenhøjde
• øjenkrog
• øjenlæge
• øjenskygge
• øjensynlig
• øjenvidne
• øjenvippe
• øjenværn
• øjenåbner
• øjeæble

Noun

øje n (singular definite øjet, plural indefinite øjer)

1. eye (an opening to receive a rope or a thread)

Declension

Declension of øje

neuter gender	singular		plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	øje	øjet	øjer	øjerne
genitive	øjes	øjets	øjers	øjernes

Derived terms

• nåleøje

Verb

øje (imperative øj, infinitive at øje, present tense øjer, past tense øjede, perfect tense øjet)

1. to see, watch

   Coordinate term: øjne

Conjugation

Conjugation of øje

active passive present øjer øjes past øjede øjedes infinitive øje øjes imperative øj — participle present - past øjet (auxiliary verb have) gerund øjen

References

• “øje” in Den Danske Ordbog
• “øje” in Ordbog over det danske Sprog