befæste

Danish

Etymology

be- +‎ fæste, from Middle Low German bevesten.

Verb

befæste (imperative befæst, infinitive at befæste, present tense befæster, past tense befæstede, perfect tense befæstet)

1. to fortify
2. to consolidate, to cement

   Synonym: konsolidere

3. to fasten

Conjugation

Conjugation of befæste

active passive present befæster befæstes past befæstede befæstedes infinitive befæste befæstes imperative befæst — participle present befæstende past befæstet (auxiliary verb have) gerund befæsten

Derived terms

• befæstning
• befæstelse
• ubefæstet
• velbefæstet

References

• “befæste” in Den Danske Ordbog
• “befæste” in Ordbog over det danske Sprog

Old English

Pronunciation

• IPA^(key): /beˈfæs.te/

Verb

befæste

1. inflection of befæstan:
   1. first-person singular present/preterite indicative
   2. third-person singular preterite indicative
   3. singular present/preterite subjunctive