bestjæle

Danish

Etymology

From be- +‎ stjæle (“steal”). Compare German bestehlen.

Pronunciation

• IPA^(key): [b̥eˈsd̥jɛˀlə]

Verb

bestjæle (imperative bestjæl, present bestjæler, past bestjal, past participle n bestjålet, c bestjålen, pl bestjålne or bestjålede)

1. (transitive) to steal from

Conjugation

Conjugation of bestjæle

active passive infinitive bestjæle bestjæles present bestjæler bestjæles past bestjal — imperative bestjæl — participle present - past (have / havde / er / var) bestjålet gerund —

See also

• frarøve
• frastjæle

References

• “bestjæle” in Den Danske Ordbog
• “bestjæle” in Ordbog over det danske Sprog