Jump to content

datere

From Wiktionary, the free dictionary

Danish

[edit]

Etymology

[edit]

Via either French dater or German datieren, from Medieval Latin datare.

Pronunciation

[edit]

Verb

[edit]

datere (imperative dater, infinitive at datere, present tense daterer, past tense daterede, perfect tense dateret)

  1. to date

Conjugation

[edit]
Conjugation of datere
active passive
present daterer dateres
past daterede dateredes
infinitive datere dateres
imperative dater
participle
present daterende
past dateret
(auxiliary verb have)
gerund dateren

Derived terms

[edit]

References

[edit]

Dutch

[edit]

Verb

[edit]

datere

  1. (dated or formal) singular present subjunctive of dateren

Anagrams

[edit]

Norwegian Bokmål

[edit]

Etymology

[edit]

From Medieval Latin datare, via either French dater or German datieren.

Verb

[edit]

datere (imperative dater, present tense daterer, passive dateres, simple past daterte, past participle datert, present participle daterende)

  1. to date (note the time of writing or executing)
  2. to date (determine the age of something)
  3. (reflexive) to date back, to have begun at some specific time
    Vårt vennskap daterer seg fra skoledagene.
    Our friendship dates back to our schooldays.

Derived terms

[edit]

References

[edit]