dobbeltgænger

Danish

Etymology

From dobbelt (“double”) +‎ gænger (“walker”), a calque of German Doppelgänger (“doppelganger”).

Pronunciation

• IPA^(key): [ˈd̥ʌb̥l̩d̥ˌɡ̊ɛŋɐ], [ˈd̥ʌb̥l̩ˌɡ̊ɛŋɐ]

Noun

dobbeltgænger c (singular definite dobbeltgængeren, plural indefinite dobbeltgængere)

1. double, lookalike
2. doppelganger

Declension

Declension of dobbeltgænger

common gender	Singular		Plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	dobbeltgænger	dobbeltgængeren	dobbeltgængere	dobbeltgængerne
genitive	dobbeltgængers	dobbeltgængerens	dobbeltgængeres	dobbeltgængernes