dværgher
Old Swedish
Etymology
From Old Norse dvergr, from Proto-Germanic *dwergaz.
Noun
dværgher m
Declension
Declension of dværgher (strong a-stem)
| masculine | singular | plural | ||
|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | |
| nominative | dværgher | dværghrin | dværghar | dværghanir, dværghaner |
| accusative | dværgh | dværghin | dværgha | dværghana |
| dative | dværghi, dværghe | dværghinum, dværghenom | dværghum, dværghom | dværghumin, dværghomen |
| genitive | dværghs | dværghsins | dværgha | dværghanna |
Descendants
- Swedish: dvärg