fejle

Definition from Wiktionary, the free dictionary
Jump to navigation Jump to search

Danish[edit]

Etymology[edit]

From Low German feilen.

Pronunciation[edit]

Verb[edit]

fejle (imperative fejl, infinitive at fejle, present tense fejler, past tense fejlede, perfect tense har fejlet)

  1. to fail
  2. to err, to be mistaken
  3. (chiefly in relative, interrogative or negative contexts) to suffer from (a disease)
    Hvad fejler du?
    Jeg fejler ikke noget.
    • 2009, Stine Lønbæk, Det Forbandede Hemmelige Liv, BoD – Books on Demand →ISBN, page 62
      ... at fejle næsten hvad som helst andet, end det Stine fejlede.
    • 2016, Mads-Peder Winther Søby, Digteren mellem linjerne, BoD – Books on Demand →ISBN
      Det må være mærkeligt at være syg og fejle noget, der ikke findes.

Usage notes[edit]

Constructions such as *hun fejler kræft, *de fejler blindtarmsbetændelse are impossible. Lide af, however, may be used thus.