grænse

Danish

Etymology

From German Grenze, from Proto-Slavic *granica.

Noun

grænse c (singular definite grænsen, plural indefinite grænser)

1. border (the line or frontier area separating regions)
2. boundary
3. limit

Declension

Declension of grænse

common gender	Singular		Plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	grænse	grænsen	grænser	grænserne
genitive	grænses	grænsens	grænsers	grænsernes

Derived terms

• grænseløs

Verb

grænse (imperative græns, infinitive at grænse, present tense grænser, past tense grænsede, perfect tense har grænset)

1. to border

Further reading

• “grænse” in Den Danske Ordbog
• “grænse” in Ordbog over det danske Sprog