jævnføre

Danish

Etymology

From jævn (“even”) +‎ føre (“to lead”), probably a calque of Swedish jämföra.

Pronunciation

• IPA^(key): /jɛvnføːˀrə/, [ˈjɛwnˌføˀɐ]

Verb

jævnføre (past tense jævnførte, past participle jævnført)

1. to compare

Conjugation

Conjugation of jævnføre

active passive present jævnfører jævnføres past jævnførte jævnførtes infinitive jævnføre jævnføres imperative jævnfør — participle present jævnførende past jævnført (auxiliary verb have) gerund jævnføren

Derived terms

• jævnfør
• jævnførelse

References

• “jævnføre” in Den Danske Ordbog