kælling

Definition from Wiktionary, the free dictionary
Jump to: navigation, search
See also: källing

Danish[edit]

Etymology[edit]

From Old Norse kerling, from karl (man).

Pronunciation[edit]

  • IPA(key): /kɛlenɡ/, [ˈkʰɛleŋ]

Noun[edit]

kælling c (singular definite kællingen, plural indefinite kællinger)

  1. (offensive, vulgar) bitch (spiteful woman)
  2. (obsolete) an old woman
    • 1905, Knud Rasmussen, Harald Viggo Moltke (greve), Nye mennesker
      Der brændte en lille Lampe derinde; en gammel Kælling laa og sov, hun laa paa sin Ryg, ...
      A little lamp burned in there; an old crone lay sleeping, she lay on her back, ...
    • 1889, Sønderjydske aarbøger
      Hør du det, du kælling, / du est en gammel kvinde : / hvormange konger i Danmark / drages dig til minde ?
      Now listen, o crone, / you are an old woman: / how many kings of Denmark / do you remember?

Declension[edit]

Synonyms[edit]