krumme

From Wiktionary, the free dictionary
Jump to navigation Jump to search

German[edit]

Pronunciation[edit]

  • (file)

Adjective[edit]

krumme

  1. inflection of krumm:
    1. strong/mixed nominative/accusative feminine singular
    2. strong nominative/accusative plural
    3. weak nominative all-gender singular
    4. weak accusative feminine/neuter singular

Norwegian Bokmål[edit]

Adjective[edit]

krumme

  1. inflection of krum:
    1. definite singular
    2. plural

Verb[edit]

krumme (imperative krum, present tense krummer, passive krummes, simple past and past participle krumma or krummet, present participle krummende)

  1. to bend, curl

Related terms[edit]

References[edit]

Norwegian Nynorsk[edit]

Alternative forms[edit]

Adjective[edit]

krumme

  1. inflection of krum:
    1. definite singular
    2. plural

Verb[edit]

krumme (present tense krummar, past tense krumma, past participle krumma, passive infinitive krummast, present participle krummande, imperative krum)

  1. to bend, curl
    • Ho stolte heilt på han då, når augnebryna krumma seg og såg erfarne ut, og pupillane vart trygge, sånn som på dei sjølvsikre vaksne som veit alt og har sett ting før, mange gonger. [1] ("Maria mi" by Kristi Furubotn, Wigestrand forlag as 2016, →ISBN, 9788281401853

Related terms[edit]

References[edit]

Swedish[edit]

Adjective[edit]

krumme

  1. definite natural masculine singular of krum