lækur

Icelandic

Etymology

From Old Norse lœkr, from Proto-Germanic *lōkiz.

Pronunciation

• IPA^(key): /ˈlaiːkʏr/

  Rhymes: -aiːkʏr

Noun

lækur m (genitive singular lækjar, nominative plural lækir)

1. brook, stream

Declension

declension of lækur

m-s2	singular		plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	lækur	lækurinn	lækir	lækirnir
accusative	læk	lækinn	læki	lækina
dative	læk	læknum	lækjum	lækjunum
genitive	lækjar	lækjarins	lækja	lækjanna