ordføjning

From Wiktionary, the free dictionary
Archived revision by Gamren (talk | contribs) as of 12:19, 3 September 2017.
(diff) ← Older revision | Latest revision (diff) | Newer revision → (diff)
Jump to navigation Jump to search

Danish

Noun

ordføjning

  1. (rare) syntax
    • 2014, Jacob Paludan, Jørgen Stein: Med forord af Hans Hertel, Gyldendal A/S (→ISBN)
      ... hun lod ham altid tale helt ud, hvad enten det nu var hans dybe stemme eller hans ordføjning, der fængslede hende.
    • 2010, Christian Becker-Christensen, Dansk syntaks, Samfundslitteratur (→ISBN), page 67
      Den mindre brugte betegnelse ordføjning omfatter såvel ordstilling som kombination af led uafhængigt af disses rækkefølge.
      The less-used term syntax includes both word order and the combination of constituents regardless of their ordering.
    • 2017, Poul Sørensen, Moderne amerikansk lyrik. Bind 1. Fra Whitman til Sandburg, Lindhardt og Ringhof (→ISBN)
      Ofte bærer hans Ordføjning og Stil Præg af gennemkæmpet Formbesvær, ...
    • 2017, Theodor Ewald, Støvlet-Cathrine, Lindhardt og Ringhof (→ISBN)
      ... tit maatte han staa og stamme for at finde paa en hel ny Ordføjning, der kunde udtrykke det, han alene følte.
      ... often, he would have to stand, stammering, to find a completely new syntax that could express what he alone felt.

Declension

Synonyms