ræsonnere

Danish

Etymology

From French raisonner, derived from raison (hence Danish ræson).

Pronunciation

• IPA^(key): /rɛsoneːˀrə/, [ʁæsoˈneˀɐ]
• Homophone: resonere

Verb

ræsonnere (past tense ræsonnerede, past participle ræsonneret)

1. to reason
2. to consider

Conjugation

Conjugation of ræsonnere

active passive present ræsonnerer ræsonneres past ræsonnerede ræsonneredes infinitive ræsonnere ræsonneres imperative ræsonner — participle present ræsonnerende past ræsonneret (auxiliary verb have) gerund ræsonneren

References

• “ræsonnere” in Den Danske Ordbog