seger
See also: Seger
Swedish
Etymology
From Old Norse sigr (“victory”), from Proto-Germanic *segaz.
Pronunciation
Noun
seger c
Declension
Declension of seger | ||||
---|---|---|---|---|
Singular | Plural | |||
Indefinite | Definite | Indefinite | Definite | |
Nominative | seger | segern | segrar | segrarna |
Genitive | segers | segerns | segrars | segrarnas |