sprænge

See also: spränge

Danish

Etymology

From Old Norse sprengja, from Proto-Germanic *sprangijaną, cognate with German sprengen. A causative from the verb *springaną, see springe.

Pronunciation

IPA^(key): [ˈsb̥ʁaŋə]

Verb

sprænge (imperative spræng, infinitive at sprænge, present tense sprænger, past tense sprængte, perfect tense har sprængt)

1. (transitive) to blow up, to cause to explode
2. (transitive, also figuratively) to forcefully break through
   • 2009, Kjeld Fredens Og Anette Prehn, Coach dig selv, Gyldendal Business, →ISBN:

     Selv når du sprænger rammerne i din vision, tager den afsæt i det, der er kendt i dag.

     Even when you break the boundaries with your vision, it is founded in that which is known today.

   • 2015, Suzanne Brøgger, Kvælstof, Gyldendal A/S, →ISBN:

     »De Ubændige«, Aage Henriksens gave til os, er en sjælden bog, som sprænger rammerne for kunst og videnskab og dermed indirekte rejser spørgsmålet om betingelserne for videreførelse af viden, da hverken universiteterne eller kunsten længere synes at være de steder eller felter, hvor det sker eller kan ske.

     »The Irrepressible Ones«, Aage Henriksen's gift to us, is a rare book, which breaks the boundaries of art and science and thus indirectly asks the question of the conditions for the continuation of knowledge, since neither the universities nor art seem to anymore be the places or fields where that happens or can happen.

   • 2016, Mogens Wenzel Andreasen, Sidste chance, Lindhardt og Ringhof, →ISBN:

     „Vi sprænger døren,“ sagde Vagn, og der kom straks liv i forsamlingen igen.

     „We shall break open the door,“ Vagn said, and immediately the crowd came to life.

   • year unknown, Flemming Jensen, Mogens og Mahmoud: en fortælling om utilsigtet venskab : roman, Lindhardt og Ringhof →ISBN, page 178

     »Jeg sprænger døren!« »Det kan ikke la' sig gøre,« sagde Mahmoud.

     »I'm going to break open the door!« »That is impoosible,« said Mahmoud.

3. (intransitive, proscribed) to burst, explode

Conjugation

Inflection of sprænge

	present	past
simple	sprænger	sprængte
perfect	har sprængt	havde sprængt
passive	sprænges	sprængtes
participle	sprængende	sprængt
imperative	spræng	—
infinitive	sprænge	—
auxiliary verb	have	—
gerund	sprængen	—

Derived terms

• sprænge i luften
• demolere