sværm
Danish
Etymology
From Old Norse svarmr (“swarm”), from Proto-Germanic *swarmaz, from Proto-Indo-European *swer- (“to buzz, hum”).
Pronunciation
Noun
sværm c (singular definite sværmen, plural indefinite sværme)
Inflection
Declension of sværm
Related terms
- sværme (verb)
- sværmer c
- sværmeri n
- sværmerisk (adjective)