tennessin
Jump to navigation
Jump to search
Danish
[edit]Etymology
[edit]From English tennessine, named after the University of Tennessee, a state in the United States.
Noun
[edit]tennessin
- tennessine
- 18 January 2019, Jens Ramskov: "Isolde har tjek på de dobbelt magiske atomkerner", for Ingeniøren, p. 16
- Astat er interessant, fordi det i det periodiske system står lige over grundstof nr. 117, tennessin, som er det senest kunstigt fremstillede supertunge grundstof. Kemisk set vil astat og tennessin derfor minde om hinanden.
- Astatine is interesting, because, in the periodic table, it's immediately above element no. 117, tennessine, which is the latest artificially constructed superheavy element. Therefore, astatine and tennessine will be chemically similar.
- Astat er interessant, fordi det i det periodiske system står lige over grundstof nr. 117, tennessin, som er det senest kunstigt fremstillede supertunge grundstof. Kemisk set vil astat og tennessin derfor minde om hinanden.
- 19 December 2019, Katrine Meyn: "Løst og fast om grundstofnavnene selv, især de nyeste", Kemifokus
- Således har californium ikke direkte fået sit navn fra Californien, men for at ære University of California, hvor grundstoffet blev opdaget. Noget tilsvarende gælder dubnium, hassium, darmstadtium, moscovium, nihonium, livermorium og tennessin (jf. faktaboksen).
- Thus, californium hasn't received its name directly from California, but to honour University of California, where the element was discovered. Similar circumstances apply to dubnium, hassium, darmstadtium, moscovium, nihonium, livermorium and tennessine (cf. the fact box).
- Således har californium ikke direkte fået sit navn fra Californien, men for at ære University of California, hvor grundstoffet blev opdaget. Noget tilsvarende gælder dubnium, hassium, darmstadtium, moscovium, nihonium, livermorium og tennessin (jf. faktaboksen).
- 10 January 2019, Henrik Bendix: "UNIVERSETS OPSKRIFT PÅ ALTING", Illustreret Videnskab, p. 56
- Tennessin er stærkt radioaktivt med en halveringstid på en tyvendedel af et sekund, så atomerne nåede kun lige at blive skabt, før de forsvandt igen.
- Tennessine is highly radioactive with a half-life of one twentieth of a second, so the atoms only just had time to be created before they vanished again.
- Tennessin er stærkt radioaktivt med en halveringstid på en tyvendedel af et sekund, så atomerne nåede kun lige at blive skabt, før de forsvandt igen.
- 18 January 2019, Jens Ramskov: "Isolde har tjek på de dobbelt magiske atomkerner", for Ingeniøren, p. 16