værnemagt

Danish

Etymology

From værne (“to protect”) +‎ magt (“force”). Calque of German Wehrmacht.

Pronunciation

• IPA^(key): [ˈʋaɐ̯nəˌmɑɡ̊d̥]

Noun

værnemagt c (singular definite værnemagten, not used in plural form)

1. (historical) Wehrmacht (the German military forces from 1933-1945)

Declension

Declension of værnemagt

common gender	Singular
	indefinite	definite
nominative	værnemagt	værnemagten
genitive	værnemagts	værnemagtens